Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Monthly Archives: september 2017

Budgettale 1. behandling af budget 2018

Budgettaler er altid noget særligt, for det er her, vi ridser op for hinanden, hvad vi har beskæftiget os med igennem det forgangne år, men også hvad det er vi vil lægge vores kræfter i fremover.

Men hvert fjerde år er budgettalerne lidt anderledes. Ikke nødvendigvis indholdsmæssigt, men fordi vi både står med opgaven at skulle blive enige om næste års budget, og ganske kort tid efter, skal vi så til eksamen hos dem det hele handler om. Nemlig borgerne på Frederiksberg.

På Frederiksberg har vi en god tradition for at lytte til hinanden, og vi er faktisk rigtig gode til at samarbejde og til at finde løsninger, som holder på den lange bane, og som samtidig – trods forskellige politiske holdninger, giver albuerum nok til, at vi kan nå frem til fælles løsninger.

Sundhedspolitikken, ældrepolitikken og værdighedspolitikken har været vigtige pejlemærker for udvalgets arbejde med sigtelinjer som ’Sundhed for alle’, ’Ældre kan og vil selv’ og ’Et værdigt ældreliv’, og ikke mindst arbejdet med udviklingen af det lokale sundhedsvæsen.

Vi er nået langt, og vi fortsætter ufortrødent – både i vores konkrete indsatser, og når vi til foråret skal formulere nye politikker på udvalgets områder.

En værdig ældrepleje med fokus på rehabilitering og borgernes egne ressourcer

Med afsæt i ældrepolitikken har vi gennem en årrække arbejdet med at omstille og modernisere hjemmehjælpen for at understøtte, at flere borgere bliver selvhjulpne, samt at den hjælp, der gives, er målrettet borgere med omfattende behov. Det handler om et værdigt ældreliv!

Vi har arbejdet med hverdagsrehabilitering integreret i alle ydelser og tilbud, og vi har holdt fokus på at udbygge og understøtte borgernes egne ressourcer for at gøre den enkelte borger så uafhængig af hjælp som muligt. Indsatsen har været en succes, og mange borgere er via træning gjort helt eller delvis selvhjulpne.

Senest har en intensiv og systematisk gennemgang og nyvurdering af både tilbud og indsatser for cirka 1.700 borgere, som modtager praktisk hjælp i hjemmet, betydet, at lidt over halvdelen nu er selvhjulpne, mens lidt under halvdelen enten får den samme hjælp eller mere hjælp end tidligere.

Det betyder på den ene side, at vi ved, at vores rehabiliterende indsatser har virket – flere er blevet selvhjulpne og kan i højere grad klare hverdagen selv. Det er en vigtig erfaring at gøre sig – og derfor er et løbende fokus på den enkeltes behov og potentiale gennem revisitation en fornuftig vej for alle parter.

Når det er sagt, er der på den anden side også en gruppe borgere, som har mere omfattende og komplekse problemstillinger, hvor mulighederne for rehabilitering er meget begrænsede – selvom vi selvfølgelig aldrig må afskrive muligheden for selvhjulpenhed. Den afledte konsekvens er, at potentialet for at rehabilitere borgere til selvhjulpenhed nok har fundet sit niveau, og det udfordrer den fulde realisering af de forudsatte effektiviseringskrav i 2017 og de kommende år. Det afspejler sig selvfølgelig også i budgettet for 2018. Sagt lidt populært og på en anden måde, så er det visitationen og borgernes behov, der skal styre økonomien, og ikke omvendt. Der udestår derfor håndtering af den sidste mindre effektivisering i budgetdrøftelserne.

Tryghed og fællesskaber for ældre i Frederiksberg Kommune

Livskvalitet kan være mange ting, og hvad man lægger i begrebet kan altid diskuteres. Ét er dog sikkert: at have et godt helbred, og derigennem være uafhængig af hjælp i det daglige er med til at sikre livskvaliteten. Men det er også med til at sikre livskvaliteten at vide, at hvis helbredet svigter og man ikke længere kan klare sig selv, ja, så får man også den hjælp, man har brug for. Det giver tryghed i hverdagen.

Men livskvalitet er andet og mere end et godt helbred. Livskvalitet handler også om at have frihed og mulighed for at kunne indgå i sociale fællesskaber med andre, så man ikke føler sig ensom.

I Sundheds- og Omsorgsudvalget har vi derfor haft fokus på, hvordan vi forebygger og afhjælper ensomhed. Vi har allerede i igangsat en række indsatser med tryghedspakken for 2017 og 2018. Her har vi netop fokus på styrket tryghed og stærkere fællesskaber, der kan modvirke ensomhed. I de kommende budgetdrøftelser skal vi se på om disse indsatser og tilbud skal udvikles yderligere de kommende år.

At måltider og ernæring er et andet vigtigt tema, er der ingen tvivl om. Vi har nedsat et madpanel, hvor vi både ser og smager på maden i vores plejecentre, og vi har i foråret søgt og fået bevilget midler fra finansloven til at renovere modtagekøkkenerne på fire af vores plejecentre (Østervang, Betaniahjemmet, Søster Sophies Minde og Prinsesse Benediktehjemmet), så vi i endnu højere grad kan tilbyde beboerne indbydende og nærende måltider i køkkenomgivelser, hvor de også selv kan medvirke til de daglige gøremål omkring måltidet. Vores forespørgselsdebat viste både lyst og enighed til at udvikle vores tilbud yderligere. Det skal vi så have med i budgetdrøftelserne.

De seneste år har vi set et øget pres på omsorgstandplejen, fordi flere borgere er blevet visiteret, samtidig med, at der er nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til en styrket omsorgstandpleje. Med budgetgrundlaget har vi lagt en ramme, der gør at vi kan håndtere dette.

Et lokalt sundhedsvæsen med sammenhængende indsatser

Regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kom lige før sommerferien med deres anbefalinger til, hvordan borgerne i fremtiden skal møde et stærkt og nært sundhedsvæsen, der tilbyder indsatser af høj kvalitet og med lige og let adgang for alle.
Samlet set falder vores indsatser, planer og idéer om den lokale sundhed rigtig godt i tråd med de tanker, der folder sig ud i regeringsudvalgets anbefalinger.

Fokus i regeringsudvalgets anbefalinger omhandler blandt andet borgere med kronisk sygdom og personer med psykiske lidelser, og så selvfølgelig de ældre, hvilket også er nogle af de målgrupper, som vi her i kommunen arbejder med i vores plan for Borgerens lokale sundhedsvæsen.

Vi ønsker og arbejder for et lokalt sundhedsvæsen med sammenhængende indsatser, der sætter borgeren i centrum. Det gælder både den forebyggende indsats, hvor sundhedscentret spiller en stor rolle, men også i den pleje og behandling, hvor enten hjemmeplejen eller andre sundhedsinstanser tager over, hvis og når borgeren får behov for det.

Derfor kan man også i budgetforslaget se, at der lægges op til at afsætte bevilling til fortsættelse af arbejdet med nye og integrerede samarbejdsformer vedr. det lokale sundhedsvæsen.

I takt med, at borgerne får mere komplekse sygdomme og flere skal behandles i det lokale sundhedsvæsen, er der brug for at udvikle nye samarbejdsformer. Det drejer sig om at iværksætte fælles og tværgående borgerrettede løsninger om sammenhængende patientforløb.

Hospitalsgrunden, som er centralt placeret lokalt, giver perspektiver i sådant et samarbejde i forhold til udvikling af nye samarbejdsformer mellem region, kommune og almen praksis. Det har vi arbejdet målrettet med i denne valgperiode.

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering, der for et lille års tid siden flyttede til lokaler på hospitalsgrunden, er et godt eksempel på, hvordan vi med nytænkning og samarbejde på tværs af sektorerne opnår løsninger og tilbud, som tilgodeser alle parter og – hvad vigtigst er, samtidig løfter tilbuddet til borgerne.

Smart Sundhed – teknologi med borgeren i centrum

Nye samarbejdsformer handler også om velfærdsteknologiske løsninger, hvor vi her i 2017 har taget hul på en ny og spændende programindsats: Smart sundhed. Indsatsen bygger videre på de velfærdsteknologiske løsninger og den digitaliseringsindsats, som vi har arbejdet med i en årrække. Det skal vi videre med, og derfor sætter vi med Smart sundhed yderligere fokus på at sikre teknologi og it-understøttelse, som blandt andet kan styrke borgerens mulighed for inddragelse og overblik over egen sundhed og sygdom.

”Smart sundhed” folder sig for alvor ud i Flintholm plejeboliger, som fremover skal udvikles som flagskib, når det kommer til velfærdsteknologi, it understøttelse i indsats og behandling. Strategien er vedtaget af Sundheds- og Omsorgsudvalget, og sætter borgere og brugere i førersædet gennem brug af teknologi. Borgere med kronisk sygdom og ældre med behov for pleje og tryghed skal nyde godt af den teknologiske udvikling – vel og mærke på borgerens og den pårørendes egne præmisser.

Vi holder kick-off arrangement i Flintholm plejeboliger den 4. oktober, og jeg vil opfordre alle til at komme og få en forsmag på, hvad den fremtiden kan byde på af smarte løsninger. En fremtid, der faktisk allerede er over os.

Endelig vil jeg i forhold til vores sundhedsindsatser også nævne demensområdet, hvor vi har fokus på at skabe en demensvenlig kommune. Vi skal sikre trygge rammer for borgere med demens og skal sikre, at vores medarbejdere har de rette kompetencer til at give borgere med demens og deres pårørende et værdigt liv.

Modernisering af plejeboliger

Moderniseringen af plejeboligerne i kommunen er en omfattende opgave, som vi har arbejdet med siden 2006. Arbejdet hviler på et bredt politisk forlig, og der arbejdes konstruktivt med at tilpasse moderniseringsplanen, så vi sikrer tidssvarende plejeboliger og kort ventetid, også om 10-15 år.

Vi skal arbejde videre med de scenarier, som ligger i Masterplanen om modernisering af vores nuværende- og etablering af nye plejeboliger, så vi sikrer, at ældre på Frederiksberg kan være trygge ved, at de kan flytte til en moderne og tidssvarende plejebolig, når de ikke længere kan klare sig i eget hjem. Til dette vil jeg ikke undlade at nævne, at vi ikke bare følger masterplanen, men faktisk kan forvente at være i hus med moderniseringen af vores plejeboliger allerede i 2024, dvs. 2-3 år før end forventet.

At vi så samtidig bidrager aktivt til byudviklingen flere steder i byen (fx ved Ingeborggården og Betty Nansens Alle) er et stort ekstra plus. I budgetgrundlaget er der således indeholdt en langsigtet plan, der blandt andet sigter mod en hurtigere færdiggørelse af moderniseringen end tidligere forudsat.

På den lange bane ser det altså rigtig godt ud. Men jeg må samtidig understrege vigtigheden af, at vi i budgetdrøftelserne skal sikre at vi får taget hånd om den manglende kapacitet på den korte bane frem til 2022. Der er peget på fleksible løsninger indenfor en mindre ramme. Det skal vi selvfølge agere på nu, og få det på plads i budgetdrøftelserne.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg takke mine gode kolleger i Sundheds- og Omsorgsudvalget for samarbejdet i det år, der er gået. Og også tak til Ældrerådet og de andre aktører på sundheds- og omsorgsområdet, som har bidraget aktivt til udvalgets arbejde.

Det har været et godt og konstruktivt samarbejde i et travlt år med mange spændende dagsordener. Men samtidig har vi også haft fokus på de økonomiske rammevilkår, og hvordan vi hele tiden kan arbejde på at give borgerne tilbud, der både er effektive og af høj kvalitet. Og det vil også være afsættet i det kommende år.

Flemming Brank, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Nyt fra Facebook